Et nyt kapitel for Trier Industries: Familievirksomhed med 100 års historie solgt til Baso Group A/S

Virksomhed:

Trier Industries A/S

Type:

Salg af virksomhed

Rolle:

M&A-rådgiver

Køber:

Baso Group A/S

Om virksomheden

Trier Industries er en traditionsrig og anerkendt produktionsvirksomhed i Viborg, som siden 1929 har leveret komponenter til en bred vifte af industrier – herunder proces, vind, offshore og i stigende grad forsvar. Virksomheden blev grundlagt af Per Villadsens morfar og har gennem tre generationer været familieejet. Under Pers ledelse har virksomheden udviklet sig til en moderne og effektiv maskinfabrik med en stærk kundebase og specialkompetencer inden for metalbearbejdning og præcisionsfremstilling.

Behov

Efter mange år som direktør og ejer ønskede Per Villadsen at trække sig tilbage og finde en ny ejer, der kunne videreføre virksomheden og realisere dens fulde potentiale. Der var ikke en naturlig arvtager i familien, og et salg blev derfor den bedste løsning for at sikre både medarbejderne og virksomhedens fremtidige udvikling.

Jeg begyndte at overveje et salg, fordi jeg nærmer mig pensionsalderen. Det var vigtigt for mig, at vores traditionsrige virksomhed kom i de rette hænder, så virksomheden kunne fortsætte sin positive udvikling.
Per Villadsen, CEO i Trier Industries

Løsning

MKM blev anbefalet til Per af en bekendt og blev kort efter valgt som eksklusiv rådgiver på opgaven. Vi lagde en plan for en accelereret salgsproces med fokus på at identificere de mest oplagte købere, og vi skabte en hurtig, effektiv proces for både sælger og køber.

Vi udarbejdede analyser og præsentationsmateriale i tæt samarbejde med Per Villadsen og positionerede Trier Industries strategisk i markedet. Der blev gennemført forhandlinger, koordineret due diligence, og vi varetog den samlede projektledelse fra start til slut.

Samarbejdet med MKM har været særdeles konstruktivt og effektivt. De var hurtige, pligtopfyldende og holdt styr på alle detaljer, så jeg kunne fokusere på driften.
Per Villadsen, CEO i Trier Industries

Resultat

I oktober 2025 kunne salget af Trier Industries til Baso Group A/S offentliggøres efter en accelereret salgsproces på blot fire måneder. Der var et stærkt match mellem Triers kompetencer og Baso Groups portefølje af metalbearbejdningsvirksomheder, herunder ECM Industries, som blev købt parallelt.

Per Villadsen fortsætter som CEO i overgangsperioden på seks måneder for at sikre en smidig overdragelse til den nye ledelse og ejerkreds.

Salget markerer afslutningen på næsten 100 år som familieejet virksomhed – og begyndelsen på et nyt kapitel i Trier Industries’ historie med et stærkt fundament for vækst i fremtiden.

Salgsprocessen har været professionel fra start til slut. MKM har styret alt fra analyser til forhandlinger og advokater– og gjort det muligt at gennemføre salget hurtigt og grundigt, som vi ønskede.
Per Villadsen, CEO i Trier Industries

Kontaktoplysinger

Vi opererer lokalt, med international rækkevidde og udsyn.